
Om Mørkets vidner:
Psykologen Ruben Weizmann er tæt på at opgive sit erhverv efter en patients tragiske selvmord. Midt i krisen søger den kendte bestsellerforfatter Nadia Enger hans hjælp. Hun står i sit livs tragedie som pårørende til et offer for en sadistisk forbrydelse – en sag så grusom, at den overgår de mordplots, hun selv lever af at udtænke. Selvom Nadias kæreste, Christian, er politimand, er det Ruben, hun betror sig til for at kaste lys over motivet bag drabet. Ruben prøver at bevare sin professionelle distance, men snart er han involveret til op over begge ører i en bestialsk sag, der tegner til at være en serieforbrydelse.