149,95 kr.
Hoff og Jørgen er taget på bogmesse sammen med Hanne og Inger, for at tilbringe en afslappende weekend i litteraturens tegn. Det ændres der dog ved, da en af anmelderverdenens sidste ronkedorer, Svend La Cour, styrter i døden fra toppen af Hotel Bella Sky. Hoff og Jørgen tilbyder deres hjælp i opklaringen, der ledes af Nadeen Al Zayat fra Københavns politi. Har anmelderen selv taget springet, eller er der tale om et mord? Mange forfattere og anmeldere har nemlig lidt under La Cours skarpe og til tider ødelæggende pen
129,95 kr.
Da man finder et lig af en ældre mand, ved politiet med det samme, at der er en seriemorder på spil. Morderen har allerede slået til to gange tidligere og efter et bestemt mønster, og der er intet, der tyder på, at han har planer om at stoppe.
Jon Harding bliver sendt til Nordjylland for at hjælpe det team, der står for opklaringen. Sporene fører Jon tilbage til børnehjemmet Galstrupsminde, hvor forstanderinden blev fundet død under mystiske omstændigheder tilbage i 1967. Nu bliver andre af hjemmets tidligere beboere fundet dræbt, og Jon må forsøge at forstå, hvad det er, fortiden gemmer. Da morderen pludselig bryder sit mønster, går det op for Jon og hans nye kolleger, at de har travlt, hvis de skal forhindre morderen i at fuldbyrde sin plan.
De redeløse er 6. bind i serien Hængedynd.
“Hele serien er velskrevet og spændende”
– Gitte V
249,95 kr.
Den charmerende efterforsker Filippa Falkenberg bliver sammen med sin ældre kollega, Ole Bundgaard, sendt ned i Københavns metrotunneler, hvor man har fundet et lig støbt i betonen. Det viser sig at være en forsvunden dansk fagforeningsmand, som anklagede de italienske leverandører til metrobyggeriet for at smugle kokain til Danmark med vareleverancerne.
Fundet sender Filippa og Bundgaard til Italien for at undersøge leverandørerne, og efterforskningen fører dem både til Milanos mondæne city og til en vingård i Piemonte, hvor sagen tilspidser, da endnu en person lader livet.
Bogen er et kapløb mellem liv og død, hvor ingen kan vide sig sikre på, hvem der er ven, og hvem der er fjende.
269,95 kr.
I Køge bliver en ung pige fundet død i en bæk sankthansaften. Hun bliver fundet det sted, hvor hekse engang blev beskyldt for at fremmane djævelen, hvilket de blev brændt på bålet for. Efterforskeren Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun får hjælp fra sin tidligere makker Bundgaard, som ellers er på orlov.
Filippa møder en hel by i sorg over tragedien. Kirken er fyldt til bristepunktet til begravelsen, men Filippa opdager dog, at ikke alle er lige kede af, at pigen er død.
Pigen viser sig at have været årsag til intriger og bliver tilmed forbundet med både uforsonlige skilsmisser og dødsfald. Var den myrdede pige en engel eller en djævel?
Heksejagt er anden bog i serien om Filippa Falkenberg.
129,95 kr.
I Køge bliver en ung pige fundet død i en bæk sankthansaften. Hun bliver fundet det sted, hvor hekse engang blev beskyldt for at fremmane djævelen, hvilket de blev brændt på bålet for. Efterforskeren Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun får hjælp fra sin tidligere makker Bundgaard, som ellers er på orlov.
Filippa møder en hel by i sorg over tragedien. Kirken er fyldt til bristepunktet til begravelsen, men Filippa opdager dog, at ikke alle er lige kede af, at pigen er død.
Pigen viser sig at have været årsag til intriger og bliver tilmed forbundet med både uforsonlige skilsmisser og dødsfald. Var den myrdede pige en engel eller en djævel?
Heksejagt er anden bog i serien om Filippa Falkenberg.
249,95 kr.
Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård udenfor Køge. Banefelt efterlader sig et erhvervsimperium, og han har oprettet en fond, som forsker i vacciner til børn, der skal kurere dyrefolkesygdomme.
129,95 kr.
Da liget af den 8-årig Fie bliver fundet i Verup Skov nord for Gæringe, bliver Jon Harding tilbudt en særlig stilling som konsulent for kriminalpolitiet. Pigen forsvandt tilbage i 1990, og sagen blev aldrig opklaret. Året efter forsvandt pigens veninde, og hendes lig er endnu ikke dukket op.
Kort efter fundet af Fies lig modtager Jon et anonymt brev, hvori brevskriveren udpeger en navngiven mand som gerningsmanden til mordene på Fie og hendes veninde, men hvem er den anonyme brevskriver? Jon bliver sat til at arbejde tæt sammen med Anette Fabian, og sammen må de begynde helt forfra med efterforskningen af de næsten tredive år gamle mordgåder. Skal gerningsmanden findes blandt politiets allerede mistænkte fra sagen, eller skal Jon og Fabian lede i en helt anden retning? Mysteriet bliver ikke mindre kompliceret, da politiet finder endnu et skelet, som muligvis er interessant for sagen. Jon og Fabian må afhøre alle de implicerede fra dengang, men hvor meget kan de få vidner egentlig huske? Små øjne kan også huske er femte bind i Hængedynd-serien.
“Dejlig underholdende serie”
– Fie I