Jürgen Klahn (f. 1960) er en dansk forfatter fra Rinkenæs i Sønderjylland, i dag bosat i Aarhus sammen med kæresten, forfatter Elsebeth Egholm, og deres labrador. Ved siden af forfatterskabet beskæftiger Klahn sig med sin investeringsvirksomhed.
Han er kendt for sine krimier og spændingsromaner, og debuterede med SOMMERFUGLEN i 2016. Hans krimiroman fra 2022, EN SIDSTE HILSEN, er til dem, der elsker hyggekrimier. Læserne følger efterforskeren Vera Mejnert, der støder på et mystisk mord på refugiet Ørslev Kloster.
Klosteret har spillet en stor rolle i Jürgen Klahns eget liv, og er blevet til forfatterens andet hjem. Her finder han inspiration og skrivero – når Den Grå Dame, Ørslev Klosters spøgelse, tillader det.
Blandt Klahns andre udgivelser er Jensen og Grete-serien, der i Tyskland udgives på forlaget Piper.
– Uddrag fra EN SIDSTE HILSEN