Dorthe Klyvø er en dansk forfatter, oversætter og tekstforfatter. Hun har været selvstændig med eget tekstfirma siden 2006 og har gennem sin karriere arbejdet med både skønlitteratur, fagbøger, markedsføring og oversættelser af et bredt udvalg af titler fra engelsk, svensk og norsk.
Dorthe Klyvøs forfatterskab spænder fra faglitteratur til fantasifuld skønlitteratur for yngre læsere. Fantasyserien LANDET I TÆPPET udgives af Falco og består af hendes skønlitterære debutroman DEN, DER SKAL KOMME og efterfølgeren DEN, DER SKAL LEVE.
Sammen med Hanne Wick har Dorthe Klyvø også udgivet bestselleren Iværksætterhåndbogen, der hjælper nye iværksættere, uanset hvilken type virksomhed de driver.
Udover at være forfatter og oversætter, så er Dorthe Klyvø også forperson for Aarhusgruppen i Dansk Forfatterforening.
Hun voksede op midt i Tolne Skov i Vendsyssel, hvor natur, fantasi og eventyr fik masser af plads til at udfolde sig, og bor i dag i et bofællesskab syd for Aarhus.
– Dorthe Klyvø i romanen LANDET I TÆPPET – DEN, DER SKAL KOMME