Birgitte Bartholdy (f. 1960) er dansk forfatter og erfaren journalist, født i Brabrand som eneste pige i en søskendeflok på fem. Hun har arbejdet mange år i magasinbranchen, bl.a. som kulturredaktør på ALT for Damerne.
I dag er hun bosat på Frederiksberg, arbejder som freelancejournalist, og skriver både romaner og faglitteratur.
Bartholdys bøger spænder over flere genre – fra rørende samtidsromaner og generationsfortællinger til spændingsfyldte historier og faglige portrætter.
Den nyeste bog af Birgitte Bartholdy, udgivet af Falco, er spændingsromanen MIT BLOD, der bl.a. handler om fortidens mysterier og slægtsforskning. En anden bog er ALT DET VI MISTEDE UNDERVEJS – om Sigrid, der forsøger at komme på benene efter en skilsmisse.
Birgitte Bartholdy debuterede i 2003 med romanen Med og uden mænd og har udgivet i alt seks romaner, herunder Vildfarelse (generationsroman), Frostgrader (krimi) og Ordblind – gå efter Drømmen (en samling af fortællinger om ordblindhed, sejre og nederlag).
– Birgitte Bartholdy i romanen ALT DET VI MISTEDE UNDERVEJS